Grundlæggende et dejligt sted, men det er dyrt i New York, og selvom der er kvadratmeter for pengene, så er udstyrsniveauet ikke så godt. Værelserne er ved at være nedslidte, men de står vist også foran renovering.
Beliggenheden er rigtig fin, hvis man ikke vil bo midt i turistfælderne, og personalet er både meget venlige og særdeles hjælpsomme.
Det største problem for os var støj. På det første værelse særligt fra gaden, men også fra kvarteret og bygningen.
Da vi flyttede til et nyt værelse, var der stadig støj fra kvarteret, men også fra bygningen og ikke mindst renoveringsarbejder helt frem til omkring midnat.
Alt i alt var det en fed ferie og et godt ophold, men man skal primært vælge hotellet, hvis man gerne vil bo i en ok lejlighed i Lower East Side.